AS I COLLAPSE
PERFORMANCE 2017

an algea emerges

"De fem internationale dansere bugter sig imponerende organisk og troværdigt uforudsigeligt i deres glitrende vådehættedragter. Hendes (Tina Tarpgaards) selvlysende algedans er forunderlig.”

Anne Middelboe – Information

as I collapse er en spekulativ danseforestilling, der tager udgangspunkt i et kollaps af opfattelsen af, at verden er opdelt i to: Natur og Kultur.

Forestillingen opstår, når millioner af mikroskopiske alger oplyser et tilsyneladende uigennemtrængeligt mørke, som et strålende svar på dansernes berøring. Et konkret, lysende billede på menneskets aftryk på planeten og et poetisk møde med liv i mikroskopisk størrelse.

as I collapse udfolder et spekulativt fiktionsbåret univers, der iscenesætter kroppe i mikroskopisk format og i menneskestørrelse. Den nærværende og energiske scenekunstoplevelse fokuserer på vores kulturelt nedarvede forståelse af at være andre organismer overlegne. Skellet mellem synligt og usynligt, mikro og makro, menneske og mikrobe udviskes, mens individet forsvinder i mørket, og erstattes af én lysende fælles organisme.

as I Collapse er første del af en forestillingstrilogi (Mass; 2018), (Extended Falls to Humanity; 2019), hvor recoil performance group, fra et post humanistisk udgangspunkt, stiller spørgsmålstegn ved vores forståelse af mennesket og det menneskelige – nu og i en hypotetisk fremtid.

Pressecitat: “De fem internationale dansere bugter sig imponerende organisk og troværdigt uforudsigeligt i deres glitrende vådehættedragter. Hendes (Tina Tarpgaards) selvlysende algedans er forunderlig.”

Dansere: Hilde I. Sandvold, Sam Denton, Nelly Zagora, Edward Lloyd, Joy Kammin
Koreograf: Tina Tarpgaard
Komponist / Forsker: Till Bovermann
Lysdesigner: Minna Tiikkainen
Forskende kunstner / Konsulent: Pei-Ying Lin
Scenograf: Sille Dons Heltoft
Kostumedesignere: Sandra Møller Svendsen & Leanne Nielsen
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard
Produktionsleder: Viktor K. Magnusson
Lystekniker/Afvikler: Yaw Darko
Producent: Carlos Calvo
PR: Betina Rex
Grafik, foto og video: Søren Meisner
Algepasser: Thorbjørn Findsen
Teknik: Rasmus Cundell