Cognitive Debris

en audio-visuel danse-installation

”Crick & Mitchison (1983) mener at hjernens neurale hukommelses system nemt bliver overbelastet og at REM udsletter kognitive rester."

Barbara Lusk, Professor i psykologi

 

I Cognitive Debris blandes live billedmanipulation og elektronisk lyd med dynamiske fysiske udtryk. Ved at samle og reproducere live video, udfordrer installationen vores oplevelse af nutiden i et visuelt sprog inspireret af drømmes fragmenterede form.

Installationen er inspireret af modsætningerne mellem den funktionelle cognitive debris teori og den stærke følelsesmæssige og ulogiske natur, som drømme har.

Et kompleks setup af video-sensorer sender digital information mellem den menneskelige krop, lyd og video, som udvikler sig til et drømmelignende tidsforvrænget univers, beboet af en danser og hendes digitale reproduktion.

Ved hjælp af en fjernbetjening er danserne i stand til at dirigere den digitale koreografiske reproduktion, samtidig med at de danser.

Resultatet er en duet bestående af to sameksisterende sfærer; den organiske og den digitale.

Koncept, koreografi og videomanipulation: Tina Tarpgaard
Musik og programmering: Pelle Skovmand

cognitive debris er støttet af Statens Kunstfond