ON/VOLT

Energien slippes løs i musikalsk og visuel fusion af lys, lyd og bevægelse

Det er sjældent, at man kan gøre som så mange drømmer om: at forny dig selv. Men det lykkes i overraskende grad for koreografen Tina Tarpgaard ♥♥♥♥♥

Monna Dithmer, Politiken

ON/VOLT er en analog, fortættet og intens oplevelse – et kraftværk af en forestilling, drevet af bassens dunken, kontrasten mellem lys og mørke og kollisionen mellem dansernes kroppe:

Gulvet er et hav af papir, der gløder i mørket. Som et kæmpe pendul sætter den svingende højttaler rummet og danserne i bevægelse. Af lyshavet dukker danserne op, snart som bløde kroppe sat i svingninger, snart som kraftfulde eksplosioner af energi. På scenen forgår energien aldrig, men flyttes fra krop til krop, fra danser til danser – den omsættes konstant fra én form til en anden. Som et damptog i fart kører forestillingen fremad, fremad, fremad.

ON/VOLT er skabt af koreograf Tina Tarpgaard, lyskunstner Sophie Guyot og komponist Mathias Friis-Hansen. En musikalsk og visuel fusion af lys, lyd og bevægelse.

Dansere: Jonas Örknér, Siri Wolthoorn, Robin Rohrmann, Antoinette Helbing, Eva Honings.
Koreograf: Tina Tarpgaard
Lyskunstner/installation: Sophie Guyot
Musik: Mathias Friis-Hansen
Kostumer: Inbal Lieblich
Dramaturg: Inge Agnete Tarpgaard

Varighed: 50 min.

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, Bikubenfonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond